Child

Sundhedscenter tæt på at være færdigt

Skrevet af Eva Højrup, journalist Folkekirkens Nødhjælp d. 08/08/2012

For to år siden lå sundhedscenteret i landsbyen Thembe i Malawi i ruiner. Det oprindelige center er bygget i 1967, og klinikken kunne ikke længere klare tidens tand, revnerne i væggene bekræftede det. Sundhedscenterets ambulatorium var ved at vælte og var til fare for de mødre med børn, der søgte lægehjælp.

Thembe sundhedscenter er tæt på at kunne indvies. De eksisterende bygninger er renoveret, og der er bygget en helt ny fødeafdeling og personaleboliger.

Men nu, et år senere og efter en omfattende renovering, står det lokale sundhedscenter stolt i hjertet af Thembe, klar til at betjene folk fra det  omkringliggende lokalsamfund.

Et arbejde med mening

”De sidste ting kører, som de skal. Vi er næsten færdige med at pudse både personalebygningerne og fødeafdelingen. Malearbejdet er i gang, og taget er færdigt, fortæller murer Felix Chidedza.

Murer Felix Chidedza fortæller, at arbejdet på byggeriet er en stor fornøjelse: “Hver dag kommer der folk og beundrer vores arbejde, og det giver mig en følelse af at gøre noget værdifuldt for folk i Thembe.”

Felix fortæller, at arbejdet på byggeriet er spændende, fordi alle er så glade.

”Det er en stor fornøjelse. Hver dag kommer der folk og beundrer vores arbejde, og det giver mig en følelse af at gøre noget værdifuldt for folk i Thembe. Denne glæde viser også, hvor vigtigt arbejdet er for lokalsamfundet,” siger Felix, der har arbejdet på projektet siden starten i december sidste år.

Folk strømmer til

Bilka og Folkekirkens Nødhjælp samarbejder om at genopbygge fire sundhedscentre i Malawi.  Sundhedscentrene får bl.a. helt nye og moderne fødeafdelinger og personaleboliger, og de eksisterende bygninger bliver renoveret. Sundhedscentrenes personale skal bl.a. rådgive om prævention, hiv-smitte, graviditet, fødsler og spædbarnspleje.

Efterhånden som fødeafdelingen i Thembe tager form, har lokale i massevis besøgt den imponerende nye bygning for ved selvsyn at forsikre sig om, at rygterne om renoveringen taler sandt.

”Folk tør stadig næsten ikke tro, at sådan en udvikling kan komme til et fjerntliggende sted som Thembe,” siger Wilson Mlongoti, der er formand på byggepladsen.

Der lægges hånd på de sidste detaljer i sundhedscenteret. Der støbes trapper, malearbejdet er i gang, og taget er færdigt på de nye bygninger.

Gravide kvinder vil gerne være de første patienter

Ifølge Weston Maroti, der er Thembe-sundhedscentrets fungerende administrator, er den officielle åbningsdato endnu ikke meldt ud, men forhåndsinteressen er stor.

”Vi har fået spørgsmål fra mange gravide, der kommer og spørger, hvornår fødeafdelingen. Så vi er vidne til et stort behov, selv før bygningen er endelig færdig. Dette er et stort udviklingsskridt, der fortjener en passende åbningsceremoni og vi vil gerne have, at lokalsamfundet deltager i åbningen for at styrke følelsen af ejerskab af sundhedscentret.”

Sundhedscentret er snart klar til den officielle åbning. Mange gravide har henvendt sig, så der er et stort behov for fødeklinikken, selv før bygningen er endelig færdig.

En fødeafdeling er en stor gevinst

I dag er der åbent for børn under fem år på i de gamle bygninger på sundhedscenteret. Mens mødrene står i kø for at få vejet deres spædbørn, kan man høre, at kvinderne bl.a. taler om den nye fødeafdeling.

I dag er der åbent for børn under fem år i de gamle bygninger på sundhedscenteret. Mødrene står i kø for at få vejet deres spædbørn.

 

Rosa Jamison på 33 år er én af kvinderne i køen.

’Kvinder her omkring har så mange problemer, når de skal føde. Vores nærmeste fødeklinik ligger på missionshospitalet 15 kilometer væk. Det er langt at gå med veer, og ingen har råd til at betale for transport. Vi har desværre haft masser af tilfælde med kvinder, der fødte undervejs. Jeg er så taknemmelig over, at vi får en fødeafdeling i vores eget område,” siger Rosa.

Mange lidelser

Florence Mussa har arbejdet på sundhedscenteret i seks år. Hun hjælper personalet med at veje de mindste børn, og hun hjælper til, når mødre med underernærede børn får demonstreret, hvordan de skal made deres børn.

Florence Mussa er sundhedsmedhjælper, her hjælper hun personalet på sundhedscentret i Thembe med at veje de mindste børn.

”Jeg har set mange gravide kvinder lide på grund af mangelen på en fødeafdeling her.

De fleste kvinder tyr til at føde hjemme og bruge traditionelle fødselshjælpere, hvor de udsættes for mange risici. Så bygningen af en fødeafdeling her i Thembe er en højst velkommen udvikling, og vi er bare så taknemmelige over den generøse hjælp,” siger Florence Mussa.

 

Tekst og billeder: Joseph Scott, Kommunikationsmedarbejder, Folkekirkens Nødhjælp, Malawi

 

 

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment