Child

Rådgiver andre kvinder

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 16/09/2014

38 Malawi Msumbe HC  - Miriam (2)_blog


Miriam Msukwa har mistet meget på sine 50 leveår – ud af syv børn har hun i dag kun to tilbage, som er i midten af tyverne. De øvrige fem er døde af sygdomme, som formentlig kunne være overvundet, hvis der havde været adgang til lægehjælp, rådgivning og medicin. Nu er Miriam med i Msumbe Sundhedscenters ”Safe Motherhood Commitee”. Den består af seks kvinder og fire mænd, som har fået træning i sundheds- og ernæringsrådgivning til mødre og gravide kvinder.
”Vi vil ikke have, at vores medmennesker dør af årsager, som vi kan forhindre, for eksempel fejlernæring og hiv. Jeg har selv lidt megen smerte og vil bruge mit liv på dette, som jeg har erfaring med og er trænet til,” siger Miriam, som føler, at hun på grund af sine egne tab er ekstra dedikeret, og at folk lytter til hende, fordi hun kender smerten ved at miste.

Tekst: Lise Benzon og Carl Gustav Lorentzen

Foto: Carl Gustav Lorentzen

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment