Child

Murstenene ligger klar

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 24/07/2014

30 Malawi Msumbe HC  - Sayiwe (2)_blog

I det nordlige Malawi er der på håndgribelig vis gjort klar til udbygningen af Msumbe Sundhedscenter, for der skal bruges mange mursten til de nye bygninger, og mere end 350.000 ligger klar. 35-årige Sayiwe Msukwa er én af de lokale, som har deltaget i arbejdet.

”Jeg har været med til at lave de mange mursten til det nye center, og jeg har arbejdet hårdt. Vi har ikke gode sundhedscentre her i området, og jeg kan se, at folk dør af sygdomme som malaria og andre sygdomme, vores traditionelle healere ikke kan helbrede. Derfor er jeg villig til at arbejde meget hårdt, så vi kan få et større og bedre sundhedscenter,” siger Sayiwe, som er tydeligt stolt af sit arbejde. Han er gift og har seks børn, og han ønsker sig et bedre sundhedscenter for hele familiens og lokalsamfundets skyld.

”Vi stoler ikke længere på, at vores traditionelle healere kan hjælpe os, når vi er syge, eller vores koner skal føde. De skal uddannes, så vi kan få mere sikre fødsler,” siger han.
Malawi_kort_Msumbe

Tekst: Lise Benzon og Carl Gustav Lorentzen, Folkekirkens Nødhjælp.

Foto: Carl Gustav Lorentzen, Folkekirkens Nødhjælp.

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment