Child

Kvægmedicin virkede ikke

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 09/09/2014

37 Malawi Msumbe HC  -  Jofrey (3)_blog


Det kan virke usandsynligt, men et betændt sår kan være livstruende, hvis det ikke behandles – det lærte 12-årige Jofrey Chineta på egen krop, før han heldigvis blev kørt til Msumbe Sundhedscenter af sin gode ven, Sule Malanga på 15 år.
Jofrey fik et sår på benet, som over tre dage svulmede voldsomt op. En mand i landsbyen forsøgte at hjælpe ham med medicin, som egentlig er beregnet til kvæg, men det virkede ikke. Det blev så slemt, at Jofrey frygtede for sit liv. Heldigvis fik han hjælp af sin kammerat, som lånte en gammel cykel i landsbyen og kørte ham de ti kilometer til Msumbe. Her blev der skåret hul på benet, så betændelsen kunne komme ud, Jofrey fik en forbinding om benet og medicin med til tre dage.
Den let haltende dreng var efterfølgende meget lettet, for det er et almindeligt problem, at de små sundhedscentre mangler medicin.

Tekst: Lise Benzon og Carl Gustav Lorentzen

Foto: Carl Gustav Lorentzen

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment