Child

Jordemoder: Før mistede vi liv

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 02/04/2014

DSC_0038

På de Bilka-støttede fødeklinikker i Chiringa, Kanyama og Thembe er mere end 1000 babyer blevet født, siden de åbnede i løbet af 2013. På Kanyama, som åbnede i juli måned, er 748 nye liv kommet til verden, og heraf er 53 problematiske fødsler sendt videre til distriktshospitalet – men det betyder 40 kilometer ad ujævne grusveje, så jordemoder Ditta Ndecha er lykkelig for, at sundhedscentret nu har bedre muligheder for at hjælpe.

”Vi har mistet liv i fortiden, fordi vi ikke havde det nødvendige udstyr til at hjælpe med en sikker fødsel. Men nu har fødeklinikken de nødvendige værktøjer til at klare almindelige fødsler. Det ved lokalbefolkningen, og de udnytter det,” fortæller Ndecha.

På billedet ses 31-årige Margaret Masenda, som netop har født på Thembe Sundhedscenter. Hun fortæller, at hun som højgravid aldrig havde klaret den lange gåtur til det nærmeste distriktshospital.

Tekst: Lise Benzon, Folkekirkens Nødhjælp.

Foto: Joseph Scott, Folkekirkens Nødhjælp.

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment