Child

HURRA! Vi er verdensmestre i fundraising!

Skrevet af Emily Stavis d. 17/10/2014

Henriette Gejsing (FKN) og Morten Wagner (Bilka) modtager prisen.

Bilka og Folkekirkens Nødhjælp vandt onsdag aften en international pris for at have ”verdens mest nytænkende fundraising-kampagne” ved Global Awards 2014 i Holland. Det er brugen af Bilkas egne ansatte som ambassadører for indsamlingen ’Giv en livline til Malawi’, der ledte til førstepladsen i kategorien ’Innovative Fundraising Campaign’ ved International Fundraising Congress i Holland. De to andre finalister ud af mange hundrede indstillinger kom fra Australien og Vietnam. Juryen begrundede valget af ‘Giv en livline til Malawi’ således:

“An excellent cause related marketing initiative that not only helped beneficiaries but also had long lasting impact on employees; the public and management and probably helped change attitudes in the company.”

Bilka har på mange forskellige måder engageret både leverandører, kunder og medarbejdere i indsamlingen, og den store succes glæder ikke blot befolkningen i Malawi, men både Folkekirkens Nødhjælp og Bilka.
”Det har været en spændende og ny rejse, og vi nyder at være undervejs og lære denne verden at kende. Det har været et fantastisk redskab i kommunikationen med kunder, medarbejdere og leverandører, hvilken formodentlig også er grunden til, at samarbejdet nu også har fået international bevågenhed. Vi glæder os til at udforske nye tiltag sammen”, siger Morten Wagner, varehuschef Bilka Odense og ansvarlig for Bilkas CSR samarbejde.

På billedet ovenfor ses Henriette Gejsing fra Folkekirkens Nødhjælp og Morten Wagner fra Bilka i det stolte øjeblik, hvor de modtog den internationale pris.

Foto: Valgerdur Hvidt Larsen

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment