Child

Fødeafdelingen i Kanyama er færdig

Skrevet af Eva Højrup, journalist Folkekirkens Nødhjælp d. 25/10/2012

Det vil være en ære at føde på den nye fødeafdeling under sikre forhold, siger Esnat Noel, der var ved at dø under sin første fødsel på en gammel nedslidt fødestue. Nu er bygningen renoveret, og der er bygget en helt ny fødeafdeling.

Med Bilkas støtte kan det nye sundhedscenter åbne i Kanyama.

Det genopbyggede sundhedscenter i Kanyama står nu klar med en helt ny fødeafdeling.

Normalt er det en glædelig begivenhed at bringe nyt liv til verden. Men langt ude på landet i Malawi, i landsbyen Kanyama, har en indlæggelse på en fødeafdeling hidtil været forbundet med dyb uro og nervøsitet. At føde i et lokalsamfund afskåret fra den moderne verden på grund af en dårlig infrastruktur har store omkostninger, hvis fødslen bliver kompliceret.

I lang tid har befolkningen i Kanyama levet med den ulykkelige situation. Men så blev landsbyens nedslidte sundhedscenter udpeget til at få støtte fra Bilka og Folkekirkens Nødhjælp. Det lokale sundhedscenter har fået en ny, moderne fødeafdeling og to nye personaleboliger, der skal tiltrække uddannet personale.

”Jeg er overvældet over den nye udvikling,” siger Judith Rabson, der er mor til Regina på fem måneder. Hun deltager i dag i et kursus i spædbørnspleje.

”Vi var nærmest fanget i dette område og kunne ikke tage andre steder hen, når vi oplevede en kompliceret fødsel,” fortæller hun.

Kvinder venter på at få deres børn vaccineret.

Sundhedscentret i Kanyama er allerede i funktion. Her venter flere kvinder på at få deres børn vaccineret.

Ikke bare et byggeri
Dagen i dag er en særlig dag for kvinderne i Kanyama. De nybyggede faciliteter indvies og overrækkes til lokalsamfundet, og det skaber masser af håb for mange, der har gennemlevet smertelige øjeblikke på den gamle overfyldte fødestue.

”Jeg er utrolig glad for den nye fødeafdeling. Den gamle er meget lille, og somme tider måtte vi føde på gulvet, fordi alle sengene var optagede,” fortæller Felister Ali. Hun fødte sin datter Hiwa på den gamle fødestue for en måned siden.

Indvielsen stjæler kvindernes opmærksomhed fra det kursus, de er kommet for at deltage i.

”Ud fra størrelsen vil jeg tro, at vi ikke længere får pladsproblemer. Denne bygning vil være med til at reducere presset på den gamle fødestue. Den er stor og meget smuk,” siger Maria Chikumbutso, der er mor til to.

En ære at føde her
Esnat Noel på 26 år var ved at dø i Kanyamas gamle fødestue. Hun mistede en masse blod under fødslen, og uden mulighed for en blodtransfusion var det et mirakel, at hun overlevede.

”Jeg overvejede kun at få ét barn, men nu er jeg fristet til at få flere, for jeg aldrig har født sådan et fint sted,” siger hun og får de andre kvinder til at le højt.

Esnats bemærkning illustrerer de problemer, kvinderne her står over for og deres håb til det nye sted, hvor deres og deres ufødte børns liv kan reddes.

Gravide kvinder til undervises til et spædbørnskursus.

De gravide kvinder undervises i fødselsforberedelse og pleje af spædbørn.

Langt bedre forhold
Ved siden af lokalet, hvor spædbarnskurset finder sted, ligger et lille skur, hvor gravide kvinder, der venter på at føde, tilbereder deres måltider Tyk, sort røg siver ud gennem de mange revner i væggene.

Indenfor spiser en gruppe kvinder frokost. Clara Oscar er én af de kvinder, der skal føde meget snart.

”Jeg ville ønske, at mit barn skulle fødes på den nye afdeling. På den gamle afdeling er der meget lidt plads. Nogle af kvinderne må sove på gulvet. Som kvinde er jeg dybt taknemmelig for, at I har gjort denne fødeafdeling mulig,” siger hun og sender en hilsen til Bilka, der har sikret opførelsen af fødeafdelingen.

Rita Charles, der også skal føde snarest, er enig.

”Før havde vi ikke nok toiletter og bruserum, men det har vi nu. Takket være denne udvikling har vi mødre få langt bedre forhold og hjælp,” siger Clara.

Giv en livline til Malawi:

  • Indsamlingen er nu rundet 12 mio. kr.
  • Tre sundhedscentre står klar.
  • Et fjerde er udpeget til genopbygning.

 

Artiklen er skrevet af Joseph Scott, kommunikationsmedarbejder, Folkekirkens Nødhjælp Malawi.

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment