Child

En gave som gør en forskel

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 30/09/2013

Ved kasselinjerne i alle Bilkas varehuse kan du købe gavekort, som støtter Malawi.

Der er tre forskellige gavekort:

Galvanised metal watering can

Giv en køkkenhave
I Malawi er 23 procent af befolkningen underernæret – og endnu er flere fejlernærede på grund af den meget ensformige kost, som ofte hovedsageligt består af grøden Nsima, som er lavet af majsmel. 48 procent af børnene under fem år i Malawi lider af hæmmet vækst.Med en velfungerende køkkenhave kan en familie sikre sig en varieret og nærende kost. Med gavekortet får modtagerne et kursus i, hvad de bør dyrke, og hvordan de gør det bæredygtigt og med succes. Derudover udleveres et startsæt bestående af frø, en hakke og en vandkande.
Pris: 100 kroner

Red Brick

Giv 1000 mursten
I de store landdistrikter i Malawi er der ofte langt til hospitalet. Derfor er det essentielt for befolkningen, at de har velfungerende sundhedscentre inden for overskuelig afstand. De fleste må gå dertil – også selvom de er syge eller højgravide.
Sundhedscentrene, deres fødselsafdelinger og medarbejderboligerne kan ikke bygges uden mursten, og dem kan du forære tusind af. Murstenene produceres på stedet og tørrer ved hjælp af solvarme, så miljøet belastes ikke. Desuden dækker gavekortet også mørtel.
Pris: 50 kroner

First aid kit isolated on white background

Giv en tryg behandling
I et fattigt land som Malawi kan det være svært at få råd til hospitalsudstyr. Og det siger sig selv, at det er vigtigt ikke at måtte genbruge kanyler i et land, der kæmper imod aids/hiv og andre alvorlige sygdomme – derfor kan man forære sundhedscentrene et hospitalskit.
I hospitalskittet findes de vigtigste redskaber til at sikre god hygiejne under akut behandling: engangskanyler og -sprøjter, desinficerende sæbe og smertestillende medicin. Desuden medfølger der oplysning om god hygiejne, som sikrer, at udstyret bliver brugt korrekt.
Pris: 20 kroner

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment