Child

En gave, der redder liv

Skrevet af Eva Højrup, journalist Folkekirkens Nødhjælp d. 04/09/2012

De grønne skove omkring Lunjika er et forfriskende syn, og udsigten er betagende. En bjergvej forbinder landsbysamfundet med resten af landet. Efterhånden som turen fører os dybt ind mellem bjergene, bliver vejen dårligere. Løse sten fra bjergsiderne gør det vanskeligt at klare de skarpe sving. Sundhedstilbuddene er få, hvis man bor på landet i det fattige land Malawi. Derfor samler Bilka ind til at renovere og genopbygge fire sundhedscentre i landet. Tre byggerier på tre forskellige centre er i fuld gang og kan snart tages i brug.

Det nedslidte sundhedscenter Lunjika skal nu renoveres, så flere malawianere kan få adgang til livsnødvendige sundhedsydelser.

Nu er det fjerde center udpeget. Det bliver sundhedscenteret her i landsbyen Lunjika i det nordlige Malawi, der som det fjerde sundhedscenter skal renoveres. Her skal 20.000 mennesker deles om det nedslidte sundhedscenter, og her er hverken vand eller elektricitet. Men nu skal centeret genopbygges med penge fra Bilkas indsamling ”Giv en livline til Malawi”.  Blandt andet skal der bygges en helt ny fødeafdeling.

Der er kun to senge
Efter 15 km i sneglefart dukker et stort landområde frem bag bjergene og strækker sig ned i dalen, hvor Lunjikas centrum ligger. Med det fladere landskab følger enkelte tegn på civilisation. Først ses en skole, nogle nyere huse og så kommer Lunjikas sundhedscenter til syne.

Sundhedscenteret er bygget af røde mursten og består af to husblokke. Den ene blok er lægehusets ambulatorium, som består af to små rum, der anvendes som henholdsvis konsultations- og indlæggelsesstue. Indlæggelsesstuen opfylder sjældent sin mission: Der er kun to senge til omkring 20.000 beboere i Lunjikaområdet.

Trange forhold
Bag denne bygning – i den anden husblok – ligger fødeafdelingen, også med to lokaler. Oprindeligt skulle der være venteværelse og fødestue, men på grund af det store behov for sengepladser er de to stuer slået sammen.
”Vores fødestue er meget lille. Vi er nødt til at se på, når vores veninder føder. Det er meget skræmmende, fordi vi kan se al den smerte, vi selv skal igennem, overgå vores veninder, og det gør det til en anspændt oplevelse,” siger Aida Mkandawire, 26 og vordende mor.

Tre kvinder på fødestuen under trange forhold. De glæder sig over, at Lunjika nu får en ny fødeafdeling.

Planerne om en ny fødeafdeling får glæden frem hos de kvinder, der er stuvet sammen i den lillebitte fødestue.
”Det er som et lys i mørket,” siger Sylvester Lobole på 24 år. Hun har siddet på fødestuen hele dagen og skal snart føde. Mens hun sidder på sin lille seng og venter, står bekymringen skrevet i hendes ansigt. I dette lille, mørke lokale kan alt ske – både godt og skidt.

Fødte i mørke
I et andet mørkt hjørne af fødestuen sidder Pilirani Mkandawire på 25 år. Hun er mor til to børn, der begge er født i Lunjikas lægehus. Det var forfærdeligt begge gange, men værst under det yngste barns fødsel.
”Der var ingen elektricitet, da mine veer begyndte. Det var ved 22-tiden, jeg havde ingen stearinlys, og forretningerne var lukket. Jeg var nødt til at føde i mørke, og det var sygeplejerskernes store støtte, der hjalp mig igennem det,” siger Pilirani, der nu skal føde sit tredje barn og tilføjer:

”Her er intet sengetøj, ingen tæpper og ikke engang noget vand at vaske sig i efter fødslen,” siger Pilirani.

Pilirani Mkandawire har et smil på læben, da hun hører nyheden om byggeprojektet.

Glæde over de nye planer
Esther Matimba er 32 år og mor til fem børn. De er alle født på Lunjikas sundhedscenter.
”Men hvis vi ikke vil føde alene, er sundhedscenteret her vores eneste mulighed for at få fødselshjælp her i området,” siger hun tankefuldt.
Hun er nu gravid med sit sjette barn, og nyheden om, at Bilka vil finansiere bygningen af en ny fødeafdeling i Lunjika, får hendes øjne til at stråle. Ude af stand til at tro det ser hun fra den ene til den anden for at få sundhedspersonalet til at bekræfte, at nyheden virkelig er sand. Og da hun modtager store, bekræftende smil, springer hun næsten op af glæde. Hendes reaktion minder om én, der lige har fået fjernet en stor byrde fra sine skuldre.
”Jeg vil være lykkelig, hvis jeg skal føde mit næste barn i en ny fødeafdeling,” siger hun.

Må vente i skuret
Mens kvinderne fortæller deres historie, lytter sundhedsmedhjælper Zebron Mwandira nøje til deres beretninger. Han tager sig af de kvinder, der kommer til centeret for at få lavet graviditetsundersøgelser.
”Vores største problem er mangel på plads i fødestuen, da vi kun har to senge. Vi har ikke noget sted til dem, der næsten er i fødsel, og når de gravide kvinder kommer, må vi somme tider bede dem sove i haveskuret.”

Det kan gå helt galt
Zebron tilføjer, at Lunjika har et meget stort opland, og mangelen på plads tvinger dem til at blande før- og efterfødselspatienter, hvilket bestemt ikke er standard praksis.
Zebron Mwandira beklager også, at sundhedscenteret kun har mulighed for at tage sig af de ukomplicerede fødsler, de komplicerede tilfælde betyder lang transporttid.
”Det nærmeste hospital ligger i Mzimba 20 kilometer væk. Når der opstår komplikationer, må vi rekvirere en ambulance fra Mzimba, og det tager 3-4 timer at komme her til. Nogle når sikkert frem, og fødslen går godt, men vi har desværre været ude for tilfælde, hvor vi har mistet både mor og barn, fortæller Zebron Mwandira.

Artiklen er skrevet af Joseph Scott, kommunikationsmedarbejder, Folkekirkens Nødhjælp, Malawi.

Ingen kommentarer

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment