Child

Mens vi venter

Skrevet af Emily Stavis d. 27/01/2016

Felix Siyeni og Patrick Girinjala er byggearbejdere på Msumbe Sundhedscenter. Som noget ganske særligt får Msumbe opført en bygning, der tilbyder husly og mad til forældre, mens de venter på at fødslen går i gang. Det er en stor hjælp, for sundhedscenteret ligger i et bjergområde med langt mellem landsbyerne og uden mulighed for at køre med ambulance. Det tager ofte dage at nå frem til centeret, og derfor er det vigtigt at være på sundhedscenteret, før fødslen går i gang.

Tekst: Francis Botha og Emily Stavis

Billede: Francis Botha

Penge – ikke hiv!

Skrevet af Emily Stavis d. 21/01/2016

Bilka Babies

En af de største udfordringer for kvindelige byggearbejdere som Belness Nyamuota er flirteri.
Mange af de mandlige byggearbejdere er kommet rejsende langvejs fra og har efterladt familien derhjemme. De vil gerne flirte med de kvindelige kolleger. Indtil nu har Belness Nyamuyota afvist fire mænds tilnærmelser. Hun er helt klar på, at hun arbejder på byggepladsen for at tjene penge og ikke for at blive smittet med hiv.
Jo mere kvinder ved om, hvor stor faren for at blive smittet hiv og aids er på en byggeplads, jo større er chancen for, at de ikke bliver smittet.

Tekst: Francis Botha og Jutta Weinkouff

Billede: Francis Botha

Arbejde er for alle

Skrevet af Emily Stavis d. 15/01/2016

Bilka Babies

Belness Nyamuyota er byggearbejder på Msumbe Sundhedscenter. Belness mener, at kvinder sagtens kan arbejde som håndværkere, selv om det traditionelt opfattes som mande-arbejde.
”Byggearbejde er ikke bare for mænd, det er et job, alle kan udføre. Jeg skal tjene penge, og jeg arbejder her for at kunne betale skolepenge for mine fem børn,” fortæller Belness.

Tekst: Francis Botha og Jutta Weinkouff

Billede: Francis Botha

Fødselsforberedelse

Skrevet af Emily Stavis d. 04/01/2016

Expectant women attendin a health talk at Lunjika

Expectant women attendin a health talk at Lunjika

En flok vordende mødre til fødselsforberedende undervisning på Lunjika Sundhedscenter.

Fødselsforberedelse er et af Lunjikas faste tilbud til kvinder i hele graviditetsperioden. Ud over at forberede kvinderne på selve fødslen lærer kvinderne også at spotte tidlige tegn på evt. misdannelser og andre komplikationer.

Billede og tekst: Francis Botha