Child

Drømmefaciliteter i Chiringa

Skrevet af Emily Stavis d. 27/11/2014

WP_20140417_010

Det er alle vordende mødres drøm at kunne føde sunde børn i sikre omgivelser. Men med den nuværende situation i Malawi, hvor der mangler helt basale sundhedsfaciliteter, er det vanskeligt for landet at leve op til FN’s 2015-mål for udviklingsområdet. Ud af 8 hovedmålsætninger for udviklingslandene, er der stadig lang vej før Malawi når punkt 5, der går på at nedbringe fødselsdødeligheden med 75 procent.

Støtten fra Bilka har dog bidraget i en positiv retning for virkeliggørelsen af målet. Sundhedscenteret i Chiringa i Malawi, der er et af de 4 sundhedscentre Bilka støtter, modtager stor ros for sine fine faciliteter – de er af en standard, alle sygeplejersker drømmer om.

Billede og tekst: Francis Botha

Hjerterum og god plads

Skrevet af Emily Stavis d. 20/11/2014

IMG_0138
Thembe Sundhedscenters ledende jordemoder, Magdalene Bwanali, har det godt i den fine, nye barselsstue, der er blevet bygget med hjælp fra Bilka. Der er ikke bare gode forhold og masser af hjerterum, men også god plads – så mens én af de nybagte mødre pusler den nyfødte, får de større søskende får lov til at være hos hende på stuen.

Foto: Lisbeth Engbo

Arbejdet fortsætter

Skrevet af Emily Stavis d. 10/11/2014

IMG_0127

IMG_0131
I Thembe er den nye, flotte sundhedsklinik en stor stolthed, og der bygges stadigvæk videre, så sundhedscentret kan blive optimalt. Desværre har en storm blæst taget af en af de nye bygninger, så den står nu tom, indtil der bliver mulighed for at lægge nyt tag på. Det tager lidt tid, i og med at lokalbefolkningen selv fremstiller både mursten og andre byggematerialer.

Foto: Lisbeth Engbo

Orden på patienterne

Skrevet af Emily Stavis d. 04/11/2014

IMG_0154

Selvom sundhedscentret i Thembe er nybygget og velfungerende, findes der ikke ligesom i Danmark avancerede computersystemer. Alligevel sørger personalet for at holde styr på patienterne – også de nybagte mødre, som tilbydes at komme tilbage til sundhedstjek med deres børn. Alle patienter får derfor en bog, som de skal have med hver gang de besøger sundhedsklinikken.

Foto: Lisbeth Engbo