Child

Doner dit brugte tøj i Bilka

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 29/07/2014

31 Container_blog
Det er blevet nemmere at komme af med dit brugte tøj og samtidig hjælpe verdens fattigste. I den seneste tid er der nemlig blevet sat tøjcontainere fra Folkekirkens Nødhjælp op ved 15 af landets Bilka-varehuse.
Fremover kan du rydde op i tøjskabet, køre ud for at handle og samtidig gøre en god gerning. Ved næsten alle landets Bilka-varehuse er der nu blevet sat tøjcontainere op fra Folkekirkens Nødhjælp, og for hvert kilo tøj, der puttes i, garanterer Folkekirkens Nødhjælp at der gives to kroner direkte til Bilkas indsamling ”Giv en livline til Malawi”.
Bilka giver herudover selv et stort bidrag til indsamlingen ved løbende at donere tøj og fodtøj, som kæden har for meget af eller ikke kan sælge. For hvert kilo af dette øremærkes to kroner per kilo ligeledes til de udvalgte projekter i Malawi.

Tekst: Lise Benzon, Folkekirkens Nødhjælp.

Foto: Folkekirkens Nødhjælp.

Murstenene ligger klar

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 24/07/2014

30 Malawi Msumbe HC  - Sayiwe (2)_blog

I det nordlige Malawi er der på håndgribelig vis gjort klar til udbygningen af Msumbe Sundhedscenter, for der skal bruges mange mursten til de nye bygninger, og mere end 350.000 ligger klar. 35-årige Sayiwe Msukwa er én af de lokale, som har deltaget i arbejdet.

”Jeg har været med til at lave de mange mursten til det nye center, og jeg har arbejdet hårdt. Vi har ikke gode sundhedscentre her i området, og jeg kan se, at folk dør af sygdomme som malaria og andre sygdomme, vores traditionelle healere ikke kan helbrede. Derfor er jeg villig til at arbejde meget hårdt, så vi kan få et større og bedre sundhedscenter,” siger Sayiwe, som er tydeligt stolt af sit arbejde. Han er gift og har seks børn, og han ønsker sig et bedre sundhedscenter for hele familiens og lokalsamfundets skyld.

”Vi stoler ikke længere på, at vores traditionelle healere kan hjælpe os, når vi er syge, eller vores koner skal føde. De skal uddannes, så vi kan få mere sikre fødsler,” siger han.
Malawi_kort_Msumbe

Tekst: Lise Benzon og Carl Gustav Lorentzen, Folkekirkens Nødhjælp.

Foto: Carl Gustav Lorentzen, Folkekirkens Nødhjælp.