Child

Stor taknemmelighed

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 27/03/2014

DSC_0058

”Jeg takker Gud for, at dette sted er blevet bygget.  Det er ikke første gang, jeg har født, men jeg har aldrig før fået så god en behandling som hér. Værelserne er rene, og jeg fik et brusebad, efter jeg havde født,” fortæller 29-årige Cecilia Mahope.

Mens familien beundrer hendes nyfødte, lille datter, udtrykker den lykkelige mor sin store glæde over en vellykket fødsel. Siden den nye fødeklinik på Thembe Sundhedscenters med Bilkas hjælp åbnede i januar sidste år, er 248 børn kommet til verden på stedet, og én af de senest ankomne er Cecilias lille datter.

Tekst: Lise Benzon, Folkekirkens Nødhjælp. Foto: Joseph Scott, Folkekirkens Nødhjælp.

Fik hjælp til den rigtige kost

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 20/03/2014

130904 Lumbira Health Centre (26)

29-årige Aida Majawa er glad og stolt. Så sent som aftenen før har hun født sin lille datter. Det er hendes og mandens barn nummer fire, og nu fortæller hun med et forlegent grin, at hun ikke vil have flere. Især fordi hun ved, hvor vigtigt det er, at der er mad nok til alle. For ti år siden fik hun vejledning til en bedre ernæring på Lumbira Sundhedscenter – hvor hun nu igen er blevet mor.

 
”Vores første barn var fejlernæret som spæd, og jeg fik hjælp på Lumbira. De fortalte mig, at barnet ikke fik nok at spise, og at kosten heller ikke var varieret nok. Jeg fik hjælp til, hvilken lokal mad, jeg kunne vælge til ham – som for eksempel peanuts og frugt – og at han skulle have tre måltider om dagen. Nu ved jeg, hvad jeg skal sørge for, så det kommer ikke til at ske igen med hverken ham eller hans yngre søskende.”

 
Lumbira er ikke blandt de sundhedscentrecentre, som modtager støtte fra Bilka. Alligevel er ernæringsvejledning af højeste vigtighed.

Tekst: Lise Benzon, Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Carl Gustav Lorentzen

Giv en køkkenhave

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 11/03/2014

Ved kasselinjerne i alle Bilkas varehuse kan du købe gavekort, som støtter Malawi, du kan fx give et gavekort til en køkkenhave i Malawi:

Galvanised metal watering can
I Malawi er 23 procent af befolkningen underernæret – og endnu er flere fejlernærede på grund af den meget ensformige kost, som ofte hovedsageligt består af grøden Nsima, som er lavet af majsmel. 48 procent af børnene under fem år i Malawi lider af hæmmet vækst.Med en velfungerende køkkenhave kan en familie sikre sig en varieret og nærende kost. Med gavekortet får modtagerne et kursus i, hvad de bør dyrke, og hvordan de gør det bæredygtigt og med succes. Derudover udleveres et startsæt bestående af frø, en hakke og en vandkande.
Pris: 100 kroner

Opdatering: 762 nyfødte er kommet til verden på de nye sundhedscentre

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 06/03/2014

762 nyfødte er kommet til verden på de tre nye barselsafdelinger, som er opført med støtte fra Bilka. På billedet ses nyfødte Emma, som var det første barn, der blev født på det nyindviede sundhedscenter i Thembe.

©Folkekirkens Nødhjælp

©Folkekirkens Nødhjælp