Child

Tomme flasker buldrer mest

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 27/01/2014

Pernille Højmark donerer flaskepant i Bilka.

Hvis du vil være en del af Bilkas livline til Malawi, finder du mange forskellige handlemåder i Bilkas butikker – og du behøver ikke engang at hive pungen op af lommen. Når du afleverer dine tomme flasker i vore flaskeautomater, kan du med et enkelt tryk donere din pant til indsamlingen. Og dine tomme flasker kan i høj grad buldre hele vejen til Malawi, hvor man for cirka to danske kroner for eksempel kan købe et helt kilo ris eller majs*. Panten kan naturligvis også udbetales som altid. Der er to knapper at vælge imellem.

0711 GOD ERNÆRING (48)

*Iflg. priseksempler indhentet af Folkekirkens Nødhjælp i Malawi.

Tekst: Lise Benzon, Folkekirkens Nødhjælp.

Fotos: Carl Gustav Lorentzen, Folkekirkens Nødhjælp.

Mad nok til en sund tilværelse

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 20/01/2014

Folkekirkens Nødhjælp

©Folkekirkens Nødhjælp

Den 49-årige farmer, Christopher Nyamitambo, har med hjælp fra et af Folkekirkens Nødhjælps ernæringsprojekter fået hjælp til at dyrke og kunstvande sin jord korrekt. Nu har han fået råd til at bygge et lille murstenshus til sin kone og parrets fire børn – samt ét til sin 87-årige far, Justin Mpeusa, der bor lige ved siden af familien. ”Giv en livline til Malawi” støtter også ernæringsprojekter, som hjælper de fattigste til at producere mad nok til en sund tilværelse.

Hjælp fra ernæringsprojekt gør en forskel

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 14/01/2014

©Folkekirkens Nødhjælp

©Folkekirkens Nødhjælp

En gruppe Bilka-ambassadører besøgte i efteråret i Malawi farmeren Christopher Nyamitambo, som med hjælp fra et ernæringsprojekt har fået succes med sit landbrug. Her ser de til gederne. ”Nu har vi afgrøder nok til, at vi selv kan få nok at spise, og der også er noget at sælge af. Pengene bruger jeg fornuftigt, for jeg bliver jo ældre. Jeg kunne købe fire geder, og dem får vi mælk fra. Jeg kunne senere købe to køer. Da den ene fik en kalv, kunne jeg sælge den, og det gjorde, at jeg kunne få råd til at bygge et lille hus med mursten og få bliktag på”, fortæller han stolt gæsterne fra Danmark. Han understreger, at alle hans fire børn, modsat ham selv, går i skole. Men de lærer også at dyrke jorden, så de har noget at falde tilbage.

Tekst: Lise Benzon

Et kæmpe skridt fremad

Skrevet af Joanna Hagstrøm d. 06/01/2014

©Folkekirkens Nødhjælp

©Folkekirkens Nødhjælp

Lena Falk, Malawi-ambassadør fra Bilka Ishøj, besøgte det ny indviede sundhedscenter i Lunjika i november og fortæller:

”Her i Malawi er der sket en kæmpe forandring. Der er blevet taget et kæmpe skridt fremad i forhold til kvinders sundhed og deres mulighed for at føde under ordentlige forhold. Det har været meget rørende at komme rundt og se, hvilke forhold de har skullet føde under før, og hvilke muligheder og faciliteter de nu kan føde under.”