Child

Skrevet af Julie d. 23/05/2013

Se filmen fra Bilka-ambassadørernes rejse her:

Sandies dagbog fra Malawi

Skrevet af Julie d. 16/05/2013

Ambassadør Sandie har skrevet dagbog fra rejsen til Malawi, og den kan du læse her:

Lørdag d. 4. Maj 2013

Dagen starter med at få pakket rygsækken færdig. Hvad skal jeg have med? Tjekker vejrudsigten igen og bliver enig med mig selv om, at en enkelt langærmet trøje må være nok. Dobbelttjekker programmet for turen og tager højde for forskellige dresscodes. Solcreme: tjek!

Myggebalsam: tjek! Pas: tjek! Store forventninger: tjek!

Har lidt udfordringer med resten af pakningen, da det hele skal fordeles i både håndbagage og rejsetaske. Der er desværre en forholdsvis stor risiko for, at baggagen enten forsinkes betragteligt eller ligefrem bortkommer på den 22 timer lange rejse. Vi starter i Københavns lufthavn og ender i Lilongwe (Malawi) efter pitstops i Frankfurt og Addis Adaba Bole.

Vi mødes alle ”under uret” i Lufthavnen kl. 15.45. Jeg glæder mig meget til at møde ”holdet”.

Vi kommer fra forskellige stillinger i Bilka, men ens for alle er det oprigtige engagement i dette projekt og de tårnhøje forventninger til den kommende uges oplevelser. Jeg får ret hurtig følelsen af, at være en del af et fællesskab.

Kl. 18:05 letter flyet fra København. Indtil videre er alt gået problemfrit. Der bliver diskuteret forventninger på flyet, men de færreste har en reel ide om, hvad der reelt venter os.

Søndag d. 5. Maj 2013

Første del af dagen foregår over skyerne. Vi forlader Europa til fordel for Afrika.

Hvor vi på de 2 første fly havde siddet nogenlunde samlet, I hvert fald have vi alle en ”medsammensvoren” ved sin side, bliver vi på den sidste strækning spredt for alle vinde. Fra Addis Adaba (Ethiopien) til Lilongwe er jeg den heldige vinder af en smørhulsplads. Passagerene er, hvad min far ville have kaldt en pose blandet bolsjer. Adskillige lande og kontinenter bliver repræsenteret flot. Det sætter mine sanser på prøve. Specielt min lugtesans bliver udfordret. Duften/lugten er adskillige udefinerbare krydderier, parfumer og personlige dufte ligger tykt i hele kabinen.

Jeg beslutter mig, at tiden kan bruges til genopfriskning af baggrundsviden om Malawi og ikke mindst vores projekter med sundhedscentrene. Frem fra tasken, hive jeg vores udleverede rejsemappe. Det vækker åbenbart interesse ved min sidemand, der i forvejen har brug for at fylde halvdelen af mit sæde. Han er fra Ethiopien og arbejder for FN med nogle projekter i Malawi. Jeg fortæller ham, om vores projekter. Han peger byer og projekter ud på mit medbragte Malawikort. Han synes det er flot, at vi som virksomhed indleder et sådan samarbejde med Da

n Church Aid (Folkekirkens Nødhjælp). En organisation, som har utrolig meget goodwill blandt befolkningen og andre lignende organisationer. Min nye buddy udfordrer min høresans. Han taler engelsk, endog med en meget svær accent.

Jeg må derfor nogle gange blot nikke anerkendende og komme med suplerende ”aha” og ”oh”’s, når han velvilligt peger ud af vinduet og efterfølgende på kortet samtidig med at jeg kæmper med at sætte hans lyde sammen til rigtige ord. Dette er mit første, af mange interaktioner med lokalbefolkningen. Et åbent og utroligt taknemligt folkefærd, hvis lige, jeg endnu ikke har oplevet.

Vi lander til tiden og til 24 grader.

Køen for at komme igennem lufhavnen, er længere end køen i Bilka d. 22.december. Nu rammer virkeligheden os. En faktor, som er altafgørende i vores hverdag hjemme i Danmark, tid, har malawianerne en helt anden opfattelse af. Vi finder senere ud af, at tiden ikke går på samme måde i Malawi, som i Danmark.

Sundhedscentrene ligger langt ude på landet.

Vi møder endelig vores guider og chauffører fra Dan Church Aid (FKN). Alle tre er lokale, der har arbejdet for organisationen i flere år. Levie, Josef og Francis. Vi er endnu uvidende om den enorme mængde viden, de tre herlige mænd indeholder.

En køretur på en god times tid, til vores lodge, præsenterer os ovefladisk for Malawis smukke natur.

Godt træt i kroppen og hovedet lægger jeg mig til at sove med, om muligt, endnu større forventninger til morgendagen end dagen forinden.

 

Mandag d. 6. Maj 2013

Dagen starter kl. 6:30 med fælles morgenmad på lodgen, hvor vi har overnattet. Da Malawi tidligere har været under Englands beskyttelse, får vi hver morgen serveret æg, bønner og kartofler til morgenmad. Typisk ”English Breakfast”. Det er jo bestemt ikke den værste måde, at starte dagen på.

Når bilerne er pakket med vand til turen og baggagen på tagene, sætter vi kursen mod vores første besøg. Vi skal se Kanyama Healthcenter. Et sundhedscenter, hvis nye fløj, åbnede for en uge siden.

Turen til Kanyama er foregår på en meget bumpet og tør lervej, der snor sig gennem

Det var et rørende møde med patienterne på sundhedscentret i Kanyama.

et rigtig smukt, men også lettere ufremkommeligt landskab. Vi får at vide, at i regntiden er vejen ikke mulig at kører på, pga mudderskred og med 100% risiko for at sidde fast.

Vi ser rigtig mange mennesker i vejkanten konstant. Børn på vej til skole, med deres skolehæfter i en lille plasticpose. Kvinder med brændestakke på hovederne. Tyrer, der trækker en kære. Vi kører forbi en mand, der trækker sin cykel. Bag på cyklen sidder en højgravid pige. Os i bilen, joker lidt forsigtigt, med at det er Afrikas svar på en ambulance. Vi er stadig meget naive, men det ændre sig i løbet af de næste par timer.

Jeg ved ikke hvad jeg havde forestillet mig, inden jeg tog til Malawi. I hvert fald ramte virkeligheden mig i løbet af et kort øjeblik. En rundtur på sundhedscenteret efterlod mig med en bitter-sød smag i munden. At se nogle at de faciliteter, der var datid, gjorde større indtryk på mig, end jeg havde regnet med. Sengene bestod af totalt blottede skummadrasser. I lokalet hang der, hvad der mindede om slagterforklæder og vaskerummet lignede mere end stald, end et sted, hvor jordmødre vasker sig, inden en fødsel.

Til gengæld var den nye fløj, der er doneret af Bilkas kunder, leverandører og medarbejdere, en super positiv oplevelse. Sengene var moderne og stuerne inddelt i ”før-fødende”, ”fødende”, ”barselsstue” og en stue til babyer, der er født for tidligt.

Vi mødte både piger, der ventede på at nedkomme og piger, der havde født 12 timer forinden. De var alle rigtig begejstret for det nye sundhedscenter. Er lidt i tvivl om, hvem der var mest begejstret, patienterne, personalet eller os ambassadører?

Vi blev inviteret ind i en af de 2 rigtig attraktive personalehuse. Huse, der bliver bygget, for at lokke og fastholde de bedste sygeplejersker. Sygeplejerske er en mangelvarer i Malawi, da mange flytter til England efter end uddannelse, da lønnen der, er meget mere attraktiv. Faktisk er der flere malawianske sygeplejersker i Manchester alene, end i Malawi. Huset er rigtig lækkert og minder meget om et dans parcelhus. Helt usædvanlig godt i forhold til standarden i Malawi.

Vores besøg lakker mod enden. Alle oplevelserne har været overvældende. Vi har snakket med mange forskellige mennesker og vores rygsække er fyldt med blandede indtryk. Lige inden vi sætter os i bilerne igen, ankommer manden med cyklen og den højgravide pige. Det er flere timer siden, vi så dem sidst og forstår nu endnu bedre, hvor stor en udfordring befolkningen har, når infrastrukturen er så mangelfuld. Mange fødende kvinder, har ikke muligheden, for at sidde bag på en cykel, men må tilbagelægge op til 8-10 km.  til nærmeste sundhedscenter til fods. Ofte barfodet.

Vi kører derfra med en euforisk følelse af, at v

i virkelig har gjort en forskel for nogle mennesker her.

 

Tirsdag d. 7. Maj 2013

I dag skal vi besøge nogle projekter, støttet af Folkekirkens Nødhjælp. Dette er ikke projekter som Bilka har aktier i. At besøge disse projekter skal blandt andet give os en større forståelse for samfundet og dermed også de udfordringer, man står overfor, som hjælpeorganisation. Det giver os også et indblik i, hvordan Folkekirkens Nødhjælp prioriterer deres arbejdsgange mv.

Vi starter i lille landsby, med ældre mennesker. Da malawianere generelt er meget uoplyste og fattige, giver det nemmere anledning til forskellige konspirationer i landsbyerne. Det kommer desværre til udtryk gennem udstødelse af ældre i samfundet. Mange tror, de kan kaste forbandelser over syge børn i deres lokalsamfund. Hvad der ganske enkelt virker uretfærdigt og meningsløst i Danmark, fx dødsfald af børn, prøver de at finde en forklaring på. Hvordan kan en gammel gråhåret dame, der har levet hele sit liv, stadig være i live, når landsbyens børn dør? Det lyder utroligt, men mangel på viden, får folk til at drage deres egne konklusioner. Det minder mest af alt om heksejagten i Danmark, der foregik, for flere hundrede år siden.

De ældre i er samlet i denne landsby, hvor de gennem et hjælpeprogram får økonomisk støtte, så de kan forbedre de sidste år af deres liv. Deres kroppe er for slidt, til selv at skaffe mad på bordet og deres familier er for fattige til at forsørge dem.

De får hvad der svarer til ca. 35 kr. om måneden. Pengene må ikke bruges på modtagerens børn og børnebørn. I så fald stopper udbetalingen. Aldrig har jeg mødt nogen, der er så ovenud glad for at kunne få sukker i teen. Alle jeg snakkede med, pralede med deres sukker i teen. Derudover, har de haft råd til at stormsikre alle deres hytter.

De ældre og nogle af deres værger dansede og sang for os, mens andre tilberedte en stor buffet til os alle. Vi havde god til at bevæge os rundt i landsbyen og  bl.a. snakke med indbyggerne og se kvinderne lave mad over bål i fællesskab.  I et stort bur i udkanten af landsbyen, er der en masse geder. Det er de geder, der gives væk til en familie, når folk hjemme i Danmark køber et ”Giv en ged-gavekort”. Det var utroligt bekræftende, at se hvor direkte nødhjælpen kan gå, fra supermarkederne i Danmark til en familie i Malawi.

Besøget i landsbyen slutter af med en gang fællesspisning. Jeg sætter mig ind i bilen med troen på, at nødhjælpens mange ansigter virkelig gør en forskel, på hver din måde.

Vi kører i 3,5 time til et Hospital i Mzuzu. Her skal vi se et ernæringsprojekt. 2 sygeplejersker tager os igennem processen, fra alt fra diagnosticering af fejl- og underernæring til rapportering og opfølgning.

I en afsides bygning på hospitalet, ha

r de deres egen produktion, hvor de maler majs og soyabønner til en melblanding, der sælges til de omkringliggende landsbyer. Sammen med det, sælges der små vitaminblandinger, der skal blandes med melblandingen, som de laver grød af.

Et meget bæredygtigt projekt, der på en måde modarbejder sig selv. Heldigvis. Jo bedre projektet kører, med oplysning om ernæring i landsbyerne, jo færre patienter har de i behandling for fejlernæring.

Efter denne dag, er jeg helt og aldeles faldet for Malawi og befolkningen. Sikke en evne til at tilpasse sig sin situation. På trods af de mange udfordringer, er befolkningen livsglade og meget gæstfrie.

 

Onsdag 8. Maj 2013

I dag går turen til Lunjika. Lunjika er det 4. Sundhedscenter og er stadig under opførelse. Det er et eksisterende sundhedscenter, der er ret forfalden. Med pengene fra Bilka, bliver der bygget et helt nyt fødeafsnit og de gamle bygninger bliver totalrenoveret, så de fremstår ligeså moderne, som det nye afsnit.

Da vi ankommer er byggeriet i fuld gang. Og vi bliver præsenteret for den lokale entreprenør.

Vi kan desværre ikke gå i gang med en rundvisning, da Høvdingen ikke er kommet. Vi er ankommet til tiden kl. 8:00, men da holdet omkring byggeriet og høvdingen, mente at det måtte være en fejl, er de ikke klar endnu. Igen et klassisk billede på, at tid er en mindre vigtig faktor i Malawi. Der bliver sendt en bil efter høvdingen og vi smugkigger

De lokale kvinder glæder sig til det nye fødeafsnit i Lunjika.

rundt i den gamle del af sundhedscenteret, der stadig er aktiv.

Ved godt, det ikke er fair at sammenligne mennesker med dyr, men vil bruge den sammenligning her. I alle venteværelser og behandlingsrum, er det ligesom at gå ind i en stald til kvæg. Kvinder er stuvet sammen og sidder på gulvet, da der slet ikke er senge nok.  Lugten i rummende er kvalmende, som en blanding af opkast, urin og sved. I venteværelset til ambulantbehandlinger, sidder kvinder med deres små børn, på koldt cementgulv og kan se frem til en ventetid på adskillige timer. Fælles for dem alle, er deres øjne, der er tømt for håb. Vi er sikre på, at deres børn er rigtig syge, hvis de har gået langt, for at komme hen til disse faciliteter for at blive tilset.

Lokale kvinder har forberedt et skuespil til os, omkring hvor vigtigt det er at gå til sundhedscenteret, når man skal føde. De synger sange om det nye sundhedscenter Lunjika, der meget snart står færdigt. Det er bl.a. også sådan de får kommunikeret det ud til resten af oplandet. Det er vigtigt, at folk bliver klar over, at sundhedscenteret er et moderne og meget mere sikkert sted at føde, end i en lerhytte i landsbyen. Den fødende kvinde sige at være i en tilstand mellem liv og død, når hun føder, fordi det simpelthen er så farligt, at føde i Malawi.

Høvdingen er nu ankommet og vi får en rundtur i den nye bygning og de bygninger, der er ved at blive restaureret. Jeg kan mærke lettelsen i kroppen, da jeg kan se, at dette sundhedscenter, bliver mindst ligeså flot og moderne som sundhedscenteret i Kanyama. Os ambassadører får smil på læben og bliver meget begejstret over, at dette snart står klar. Vi bliver endnu mere stolte over, at være en del af dette projekt. Bygningerne skal står færdig i løbet af junimåned. Derefter skal de fyldes med interiør og nyt og mere moderne udstyr. Vi køre fra sundhedscenteret, men en tro på, at her gør vi virkelig en forskel.

Sandie og de øvrige ambasadører blev også interviewet til den lokale radio.

Samme dag besøger vi også et overrislingsanlæg.  Et af Folkekirkens Nødhjælps projekter. Der er opsat solceller, der skaber nok energi, til at pumpe vand op fra undergrunden, så de kan vande deres jord udenfor regntiden. Det giver mulighed for at så og høste afgrøder 3 gange om året i stedet for 1 gang.

Her er ingen blandende følelser. Vi er meget begejstret for dette projekt. Der er 180 familier, der er en del af projektet og de dyrker grøntsager nok til at gøre alle mætte. Derudover er der også nok til, at de kan sælge varerne på det lokale marked og tjene penge på det. Projektet har kørt siden 2009 og landsbyen er vokset massivt siden da. Der er kommet nye hus og flere hytter har fået nyt tag.

Dette er i den grad et meget bæredygtigt projekt, der nu kan kører sig selv uden indblanding fra Folkekirkens Nødhjælp.

Da jeg lægger mig under dynen, er mit hoved helt bombet, af alle de indtryk jeg har fået indtil videre. Det føles som om jeg har været afsted i 3 uger i stedet for få dage. Alle indtrykkene blander sig med hinanden, da jeg falder i søvn.

 

 

 

 

 

Dagbog fra Bilka-ambassadørernes rejse til Malawi

Skrevet af Julie d. 11/05/2013

Joanna Hagstrøm skriver dagbog fra første hold Bilka-ambassadørers rejse til Malawi, hvor de skal besøge sundhedscentrene.

8. maj:

I Lunjika, der ligger i det nordlige Malawi, bliver der arbejdet hårdt for at få det nye sundhedscenter bygget færdigt. Det gamle sundhedscenter er nedslidt, og derfor er renoveringen hårdt tiltrængt.

Der arbejdes hårdt på at nå at få sundhedscentret færdigt til juni.

Da Bilka-ambassadørerne ankommer til sundhedscentret, bliver de mødt af arbejdende mænd, som står og laver mursten i den bagende sol.

Til genopbygningen af sundhedscentret bruges miljøvenlige mursten, som er tørret i solen i stedet for at blive brændt som normalt.

Den lokale pastor, Keldon Chima, er med i ledelsen af sundhedscentret, og han fortæller de interesserede Bilka-medarbejdere om byggeriet, der startede i december og allerede ventes færdigt i juni.

Bi-lii-ka

Charlotte Holm, der er HR-partner i Bilka, fortæller herefter de lokale om den danske varehuskæde.

Hun har taget Bilkas tilbudsaviser med for at vise dem de såkaldte Malawi-sider, der handler om projektet.

Pastoren øver sig på at sige ”Bilka” og får hjælp fra ambassadørerne. Han vil gerne lære at udtale det korrekt, mange malawianere udtaler det nemlig ”Bi-lii-ka”.

Bilka-ambassadørerne er imponerede over byggeriet, der skrider hastigt fremad.

”Det går rigtig godt med arbejdet. Fødeafdelingen er næsten færdig, gulvene mangler at blive ordnet, og der skal males og sættes døre op,” siger byggearbejder Samson Ulaya og tilføjer:

”Det nye sundhedscenter kommer til at gøre en stor forskel for de gravide kvinder og mindre børn, som kommer her til Lunjika. Hele lokalsamfundet er meget glad for forbedringen. Vi er meget taknemmelige.”

Langt til sundhedshjælp

Bilka-ambassadørerne snakker med nogle af de lokale kvinder på det midlertidige fødeafsnit, som bruges indtil det nye er færdigt. De møder bl.a. 20-årige Merce Msachi, som kan føde når som helst.

De unge mødre venter på at komme ind til konsultation med deres børn.

”Jeg har heldigvis ikke haft nogen komplikationer og føler mig tryg nok ved at skulle føde her. Gennem graviditeten har jeg været til vejledning og tjek her på sundhedscentret tre gange,” siger Merce, der glædes over projektet og over, hvor meget det vil hjælpe lokalsamfundet.

Lunjika ligger meget utilgængeligt og langt ude på landet i det nordlige Malawi.

Der er få i området, som har en bil, og ofte har de ikke benzin nok til at køre de næsten 50 km til nærmeste hospital.

”Det er et problem med de store afstande til sundhedshjælp. Mange fra vores område har svært ved at komme over til sundhedscentret og ved komplikationer er det nærmest umuligt at få fragtet nogen på hospitalet på grund af lange distancer og dårlige veje,” siger sygeplejerske og jordemoder Ruth Mulungu.

Hun håber, at de med nye faciliteter og ekstra personale har mulighed for at tage ud i yderområderne og yde sundhedshjælp der.

Solceller og vandpumpe

Lige nu er de tre ansatte på sundhedscentret, men med renoveringen og nybyggeriet har de fået mulighed for at ansætte to mere.

”Det er en stor lettelse. Indtil nu har jeg ofte følt mig magtesløs, når jeg ikke har kunnet være der for flere patienter på én gang. I perioder arbejdede jeg døgnet rundt, men det var frustrerende, at mange mennesker ikke fik den rigtige behandling på grund af manglende ressourcer og faciliteter,” siger Ruth.

Det var en stærk oplevelse at se de elendige forhold på det gamle sundhedscenter.

På det tidligere sundhedscenter var der hverken elektricitet eller vand, så Ruth glæder sig til det nye sundhedscenter snart er færdigt. 

Elektriciteten på det nye fødeafsnit kommer fra solcelle-paneller og vandet kommer fra en vandpumpe, som leder vand op i en stor tank udenfor.

Ambassadørene er imponerede over det flotte byggeri, selvom det var en hård rundtur i de gamle bygninger.

”Vi var inde på en sygestue i en af de gamle bygninger. Det var meget nedslidt, og jeg mødte en dame, som fortalte, at forholdene var elendige. Folk sad på gulvet, og der var beskidt og mørkt”, fortæller Jane Thorsen, ambassadør fra Hjørring.

Oplevelserne gjorde et stærkt indtryk på ambassadørerne, som har masser at fortælle om, når de kommer hjem.

“Det var hårdt at se fødende kvinder i det midlertidige føderum, men samtidig forstår jeg vigtigheden af at dele oplevelserne med Danmark,” siger Mette Ullits, ambassadør fra Herning.

De lokale glæder sig meget til at det nye sundhedscenter er færdigt om en måned.

Dagbog fra Bilka-ambassadørernes rejse til Malawi

Skrevet af Julie d. 09/05/2013

Lige nu er det første hold Bilka-medarbejdere i Malawi for at se de nye sundhedscentre, som de har været med til at realisere. Bilka har udpeget 20 medarbejdere som særlige “ambassadører” for projektet, som de fra start af har vist stor interesse for. De var både stolte og imponerede, da de i går besøgte det første sundhedscenter i Kanyama i det sydlige Malawi. 

 Joanna Hagstrøm skriver dagbog fra rejsen.

5. maj:

Vi ankommer til lufthavnen i Lilongwe. Luften er tung og tropisk. Der er den helt karakteristiske duft, man forbinder med troperne. Vi venter to timer i kø. fordi de har fået et nyt system, som de lige skal teste. Alle er enormt trætte, men heldigvis kommer vi igennem efter de to timer.

 Noget forsinkede kommer vi hjem til Folkekirkens Nødhjælps udstationerede medarbejder i Malawi, Cecilie Winther. Hun fortæller om, at arbejdet med sundhedscentret udgør tre dele: Både selve genopbygningen, men ligeså vigtigt er det at gøre de lokale i stand til selv at drive sundhedscentret videre frem. Samtidig er det politiske arbejde ekstremt vigtigt. 

De lokale takkede ambassadørerne for støtten og var glade for at få dem på besøg.

 

“Vi kan ikke blot bygge et sundhedscenter og så trække os tilbage. For os er er det afgørende, at lokalbefolkningen selv kan køre projektet videre, dvs. at projektet er bæredygtigt. Derfor gør vi meget ud af at få dem til at organisere sig og gøre krav på deres rettigheder,” forklarer hun.Bilka-ambassadørerne lytter opmærksomt og er meget imponerede over den måde, det hele foregår på.”Jeg havde aldrig overvejet de mange aspekter af udviklingsarbejde. Det handler ikke ”kun” om at bygge et godt sundhedscenter eller en skole, men om at gøre folk i stand til at gøre krav på deres rettigheder og ændre de love og politikker, som fastholder dem i fattigdom. Det synes jeg egentlig er en meget værdig tilgang til mennesker,” siger ambassadør Brian Nyeng Olesen.

6. maj:

Tidligt om morgenen tager vi mod Kanyama sundhedscenter.  Det er småkoldt og diset om morgenen, fuglene synger og luften er tropisk. Ambassadørerne er alle spændte på, hvad der venter dem. På vej dertil kører vi gennem forskellige landskaber – både golde tørre områder og landområder fyldt med mennesker og boder, som sælger tomater, græskar eller fisk langs vejene. 

Ambassadørerne blev vist på sundhedscentret og snakkede med nogle af patienterne.

Jorden er rød og der store baobabtræer, som lokalbefolkningen sidder i skygge under. Lige nu er græskar og baobab-frugterne i sæson, så dem ser man alle vegne i boderne. Når folk ser vores bil, så smiler de og vinker, og nogle børn løber efter bilen. Gadebørn og andre hjemløse ligger i vejkanten og sover. Mange laver bål i vejkanten – det er en måde at fange og brænde mus på, for at man så derefter kan spise dem.

Kanyama sundhedscenter ligger i smukke grønne omgivelser med bjerge i baggrunden. Bilka-ambassadørerne bliver taget varmt imod af personalet, som med det samme takker for støtten til
sundhedscentret, der åbnede i januar.

Ambassadørerne bliver vist rundt i de nye lokaler og er meget imponerede over den høje standard.

”Det er over al forventning det her. Lokalbefolkningens glæde er meget overvældende, og det er vildt at se, hvor flot det nye sundhedscenter er, og hvilken forskel det kommer til at gøre for området. Det er helt vildt det her,” siger Dan Sørensen fra Bilka i Viborg.

Sundhedscentret har bl.a. også et helt nyt fødeafsnit, og det var hårdt tiltrængt. Før kunne kvinder risikere at skulle føde om natten uden lys, elektricitet eller vand og sæbe. Mange af ambassadørerne får en klump i halsen, mens de står i den gamle fødestue, og har svært ved at forstå, at det har været dagligdag for de lokale kvinder.

Bagefter bliver de vist rundt i den nyde fødeafdeling, og kontrasten til den gamle er slående. Her er både rindende vand og elektricitet. De nye rum har nyt udstyr og er lyse og rene.

18-årige Aisha viser sin lille nyfødte søn frem. Han blev født på det nye fødeafsnit.


Ambassadørerne falder i snak med en ung kvinde, 18-årige Aisha Ibrahim, der netop har født en søn. Aisha fortæller, at hun følte sig sikker under sin fødsel på det nye fødeafsnit og smiler over, at alt gik uden komplikationer, og at hun nu sidder med sin lille søn i armene.

Der er kommet rigtig godt gang i sundhedscentret, der nu har omkring 30 patienter om dagen. Ambassadørerne er glade for at se, hvor godt det hele fungerer, og de kører fra Kanyama sundhedscenter fyldt af stolthed over det, de har været med til at realisere. De har i dag set, hvor stor en betydning det har haft for de lokale, og oplevelserne vil de alleammen bringe med sig tilbage til dagligdagen i Bilka.