Child

Nu kan vi redde liv

Skrevet af Eva Højrup, journalist Folkekirkens Nødhjælp d. 14/09/2012

Der er glæde i Kanyama i det centrale Malawi, hvor landsbyens sundhedscenter har fået en tiltrængt renovering for penge samlet ind i varehuskæden Bilka i Danmark. De nye moderne bygninger giver håb om fremskridt i det lille samfund.

Der knokles for at få de sidste ting klar inden den planlagte åbning af Kanyama sundhedscenter.

Det udendørs byggeri ved Kanyama sundhedscenter er færdigt. De høje lyde fra byggemaskinerne er forstummet, og der er ikke megen aktivitet udendørs, men indenfor har håndværkerne travlt: Tømrere og malere arbejder ihærdigt for at blive færdige før projektets deadline.

”Vi arbejder i døgndrift for at blive færdige, og indtil videre ser det godt ud. De nye bygninger, nemlig fødeafdelingen og personaleboligerne, er næsten færdige, og der mangler bare de sidste småting, så er byggeriet så godt som fuldendt,” siger Kingsley Nyirenda, byggeformand på Kanyamabyggeriet.

Arbejde, der giver god mening

Arbejdet i en god sags tjeneste har fået Kingsley Nyirenda og hans kolleger til at arbejde endnu hårdere.

”Folk er så begejstrede for byggeriet af fødeafdelingen og personaleboligerne, og det giver os  god grund til at knokle for at blive færdige til tiden,” siger han.

Kingsley Nyirenda har tilbragt næsten et år i Kanyama, og det har givet ham mulighed for at opleve, hvor forfærdelige fødselsforholdene er i området.

”Der er virkelig brug for en ny og bedre fødeafdeling her i Kanyama. Den nuværende bygning er så lille og som regel så overfyldt, at man godt forstår de lokale kvinders glæde over det nye projekt,” forklarer Nyirenda.

Til glæde for familien

Her på den mandsdominerede arbejdsplads  stikker Mary Manda ud, mens hun går og sprøjter vand på en af væggene i de nye personaleboliger, og pudser den færdig. Mary, der er medhjælper på byggepladsen, er meget tilfreds med, at byggeriets skrider frem.

’Jeg har en datter, der næsten mistede livet på grund af komplikationer under sin graviditet. Så jeg føler, mit arbejde ikke bare er til glæde for lokalsamfundet, men også for min familie, fordi jeg stadig har børn i den fødedygtige alder. De skal ikke opleve det, deres søster måtte igennem,’ siger Mary.

Mary Manda har fået arbejde på byggepladsen. Hun glædes over de nye bygninger, både på hendes families og lokalsamfundets vegne.

En velkommen indtægt

I år har regntiden været ustabil, og høsten er derfor ikke blevet så god, som lokalbefolkningen i området havde håbet. I de fleste områder i og omkring Phalombe har indbyggerne derfor nu for lidt mad. Men Mary siger, at hun ikke behøver at frygte sulten endnu.

”Byggeriet har betydet, at jeg har et job, og jeg har kunnet købe majs som supplement til min sparsomme høst. Hvis jeg ikke havde de penge, jeg har tjent her, ville min familie allerede sulte,” siger Mary, mens hun flytter sig for at lade malerne og tømrerne komme til.

Farver på væggene

Og mens Kanyamas landskab langsomt forvandles til en malerisk labyrint af tage og vægge i muntre farver, kan Harry Jere sige, at han har været med til at male de rigtige vægge med de rigtige farver.

’Jeg kom først for et par uger siden, da arbejdet var ved at være færdigt. Jeg har arbejdet for dette byggefirma i fem år, og de stoler på, at jeg kan lave et godt stykke arbejde her i Kanyama,’ siger Jere, der er maler.

Harry Jere færdiggør malerarbejdet på på byggepladsen.

Han tilføjer: ’Mine kolleger har lavet et godt byggearbejde, og jeg vil gerne færdiggøre det med professionelt malerarbejde. I vil ikke kunne genkende dette sted, når jeg er færdig med at male,’ siger han stolt.

Personalet er klart

Når bygningsarbejderne har gjort deres del, er det op til sundhedspersonalet i Kanyama at bevise, at de er dygtige nok til at køre den moderne fødeafdeling, de har fået. Og Clement Chiphazi, sygeplejerske og jordemoder i Kanyama, erklærer modigt, at de er mere end klar til at møde de nye udfordringer.

”Jeg er ikke alene klar, jeg er utålmodig efter at komme i gang,” siger Chiphazi.

”Jeg er uddannet jordemoder, men hidtil har jeg ikke brugt min uddannelse særlig meget, fordi vi ikke havde det rigtige udstyr i vores fødeafdeling.”

Jordemoder Clement Chiphazi er ivrig efter at starte den nye fødeafdeling op, så flere kvinder kan føde i trygge omgivelser.

Nu kan vi klare vanskelige fødsler

Trods uddannelse og erfaring har Chiphazi i flere tilfælde set hjælpeløst til, hvor han kunne have hjulpet, men ikke havde muligheden.

”Somme tider har vi haft komplicerede tilfælde, der burde  være henvist til et veludstyret hospital, men transport-systemet er så dårligt og vejene ringe. I nogle tilfælde får vi først en ambulance, når det er for sent enten for moderen eller barnet,” fortæller han.

Han konkluderer:

”Vi er meget glade for dette udviklingsprojekt. Fødeafdelingen vil forbedre tingene betydeligt, når vi slås med de komplicerede fødsler. Nu, hvor vi har en fuldt udstyret fødeafdeling, kan vi redde mange liv for både mødre og børn i dette område.”

Artiklen er skrevet af Joseph Scott, kommunikationsmedarbejder, Folkekirkens Nødhjælp, Malawi.

 

 

En gave, der redder liv

Skrevet af Eva Højrup, journalist Folkekirkens Nødhjælp d. 04/09/2012

De grønne skove omkring Lunjika er et forfriskende syn, og udsigten er betagende. En bjergvej forbinder landsbysamfundet med resten af landet. Efterhånden som turen fører os dybt ind mellem bjergene, bliver vejen dårligere. Løse sten fra bjergsiderne gør det vanskeligt at klare de skarpe sving. Sundhedstilbuddene er få, hvis man bor på landet i det fattige land Malawi. Derfor samler Bilka ind til at renovere og genopbygge fire sundhedscentre i landet. Tre byggerier på tre forskellige centre er i fuld gang og kan snart tages i brug.

Det nedslidte sundhedscenter Lunjika skal nu renoveres, så flere malawianere kan få adgang til livsnødvendige sundhedsydelser.

Nu er det fjerde center udpeget. Det bliver sundhedscenteret her i landsbyen Lunjika i det nordlige Malawi, der som det fjerde sundhedscenter skal renoveres. Her skal 20.000 mennesker deles om det nedslidte sundhedscenter, og her er hverken vand eller elektricitet. Men nu skal centeret genopbygges med penge fra Bilkas indsamling ”Giv en livline til Malawi”.  Blandt andet skal der bygges en helt ny fødeafdeling.

Der er kun to senge
Efter 15 km i sneglefart dukker et stort landområde frem bag bjergene og strækker sig ned i dalen, hvor Lunjikas centrum ligger. Med det fladere landskab følger enkelte tegn på civilisation. Først ses en skole, nogle nyere huse og så kommer Lunjikas sundhedscenter til syne.

Sundhedscenteret er bygget af røde mursten og består af to husblokke. Den ene blok er lægehusets ambulatorium, som består af to små rum, der anvendes som henholdsvis konsultations- og indlæggelsesstue. Indlæggelsesstuen opfylder sjældent sin mission: Der er kun to senge til omkring 20.000 beboere i Lunjikaområdet.

Trange forhold
Bag denne bygning – i den anden husblok – ligger fødeafdelingen, også med to lokaler. Oprindeligt skulle der være venteværelse og fødestue, men på grund af det store behov for sengepladser er de to stuer slået sammen.
”Vores fødestue er meget lille. Vi er nødt til at se på, når vores veninder føder. Det er meget skræmmende, fordi vi kan se al den smerte, vi selv skal igennem, overgå vores veninder, og det gør det til en anspændt oplevelse,” siger Aida Mkandawire, 26 og vordende mor.

Tre kvinder på fødestuen under trange forhold. De glæder sig over, at Lunjika nu får en ny fødeafdeling.

Planerne om en ny fødeafdeling får glæden frem hos de kvinder, der er stuvet sammen i den lillebitte fødestue.
”Det er som et lys i mørket,” siger Sylvester Lobole på 24 år. Hun har siddet på fødestuen hele dagen og skal snart føde. Mens hun sidder på sin lille seng og venter, står bekymringen skrevet i hendes ansigt. I dette lille, mørke lokale kan alt ske – både godt og skidt.

Fødte i mørke
I et andet mørkt hjørne af fødestuen sidder Pilirani Mkandawire på 25 år. Hun er mor til to børn, der begge er født i Lunjikas lægehus. Det var forfærdeligt begge gange, men værst under det yngste barns fødsel.
”Der var ingen elektricitet, da mine veer begyndte. Det var ved 22-tiden, jeg havde ingen stearinlys, og forretningerne var lukket. Jeg var nødt til at føde i mørke, og det var sygeplejerskernes store støtte, der hjalp mig igennem det,” siger Pilirani, der nu skal føde sit tredje barn og tilføjer:

”Her er intet sengetøj, ingen tæpper og ikke engang noget vand at vaske sig i efter fødslen,” siger Pilirani.

Pilirani Mkandawire har et smil på læben, da hun hører nyheden om byggeprojektet.

Glæde over de nye planer
Esther Matimba er 32 år og mor til fem børn. De er alle født på Lunjikas sundhedscenter.
”Men hvis vi ikke vil føde alene, er sundhedscenteret her vores eneste mulighed for at få fødselshjælp her i området,” siger hun tankefuldt.
Hun er nu gravid med sit sjette barn, og nyheden om, at Bilka vil finansiere bygningen af en ny fødeafdeling i Lunjika, får hendes øjne til at stråle. Ude af stand til at tro det ser hun fra den ene til den anden for at få sundhedspersonalet til at bekræfte, at nyheden virkelig er sand. Og da hun modtager store, bekræftende smil, springer hun næsten op af glæde. Hendes reaktion minder om én, der lige har fået fjernet en stor byrde fra sine skuldre.
”Jeg vil være lykkelig, hvis jeg skal føde mit næste barn i en ny fødeafdeling,” siger hun.

Må vente i skuret
Mens kvinderne fortæller deres historie, lytter sundhedsmedhjælper Zebron Mwandira nøje til deres beretninger. Han tager sig af de kvinder, der kommer til centeret for at få lavet graviditetsundersøgelser.
”Vores største problem er mangel på plads i fødestuen, da vi kun har to senge. Vi har ikke noget sted til dem, der næsten er i fødsel, og når de gravide kvinder kommer, må vi somme tider bede dem sove i haveskuret.”

Det kan gå helt galt
Zebron tilføjer, at Lunjika har et meget stort opland, og mangelen på plads tvinger dem til at blande før- og efterfødselspatienter, hvilket bestemt ikke er standard praksis.
Zebron Mwandira beklager også, at sundhedscenteret kun har mulighed for at tage sig af de ukomplicerede fødsler, de komplicerede tilfælde betyder lang transporttid.
”Det nærmeste hospital ligger i Mzimba 20 kilometer væk. Når der opstår komplikationer, må vi rekvirere en ambulance fra Mzimba, og det tager 3-4 timer at komme her til. Nogle når sikkert frem, og fødslen går godt, men vi har desværre været ude for tilfælde, hvor vi har mistet både mor og barn, fortæller Zebron Mwandira.

Artiklen er skrevet af Joseph Scott, kommunikationsmedarbejder, Folkekirkens Nødhjælp, Malawi.